Skid units & systemer
Engineered Skid Units – Kundetilpassede Systemløsninger
Hos Nordic Engineering, har vi specialiseret os i design, konstruktion og levering af skræddersyede systemløsninger til procesindustrien, herunder modulære skid enheder, på engelsk kendt som Modular Process Skid Units.
Specialister
Vores mål som specialister i procesudstyr og systemløsninger er at skabe og udvikle netop den løsning der opfylder dine specifikke krav og behov. Dette gør vi i tæt samarbejde med dig som kunde. Vores omfattende knowhow, tekniske ekspertise og on-site servicekompetencer sikrer innovative og omkostningseffektive løsninger.
Hvad kan Nordic Engineering tilbyde din virksomhed?
Vi er specialister i procesudstyr og har specialiseret os i levering af modulopbyggede skid units. Vi har leveret skid-baserede systemløsninger til en bred vifte af virksomheder inden for forskellige brancher, herunder farmaceutisk, levnedsmiddel, kemisk, batteri, forskning og uddannelse, med mere.
Én leverandør
Med Nordic Engineering som partner behøver I kun forholde jer til én leverandør. Vi tager hånd om design, konstruktion, test, kvalitetssikring og installerer jeres kommende systemløsning/skid unit. Ligeledes kan vi tilbyde jer en serviceaftale på det leverede anlæg. Med andre ord så håndterer vi alle dele af processen i jeres projekt fra start til slut.
Skræddersyede systemløsninger
Vores design- og procesingeniører er specialister, der arbejder med de nyeste designværktøjer. I tæt samarbejde med jer, udarbejder vi en projektplan til bedst mulig styring af projektforløbet og til sikring af den optimale systemløsning. Baseret på jeres krav og ønsker udvikler og designer vi netop jeres skræddersyede skid unit/systemløsning.
- Vi leverer komplette nøglefærdige løsninger.
- Vi designer, fremstiller og udfører test før levering til vores kunder.
- Vores ingeniørteam af kompetente design- og procesingeniører sikrer et optimalt resultat i tæt samarbejde med jer.
- Automatisering og programmering er en integreret del af vores leverancer.
- Vi leverer en fuld kvalitets- og dokumentationspakke, herunder RTM, FAT- og SAT-rapporter.
Typer af skid enheder
Vi designer og leverer kundetilpassede skid units og super skid units, herunder:
- Proces-skids
- Utility-skids
- Køle-/varme-skids
- Reaktorsystemer
- Bioreaktor-skids
- Biowaste Inaktiverings-skids
- Varmebehandling-skids
- CIP-skids
- Pumpe-skids
- Mixing-skids
- Filterenheder
- Tank-skids
- Mobile-skids
- Pilot Plant-skids
- Designede systemløsninger
- Nøglefærdige systemløsninger
Hvad får I?
Når I vælger Nordic Engineering, får I en kompetent samarbejdspartner med mange års erfaring fra procesindustrien og en leverandør med dybdegående proceskendskab. Vi designer jeres proces skid enhed ud fra jeres kravsspecifikation eller ud fra jeres P&I-diagram. Alternativt udarbejder vi meget gerne P&I-diagrammer ud fra jeres kravsspecifikation i tæt samarbejde med jer som kunde.
Gældende krav
Vi har ekspertise, omfattende indsigt i, og kontakter til førende internationale producenter af kvalitetskomponenter inden for væske- og pulverteknologi. Vi leverer anlæg der lever op til gældende direktiver og normer, herunder maskindirektivet 2006/42/EF, ATEX-direktivet 2014/34/EU og trykbeholderdirektivet 2014/68/EU, med mere.
Kvalitet
Vi sikrer kvaliteten gennem vores kvalitetssikringssystem. Vi dokumenterer anlægget og dets kvalitet på alle områder og sikrer fuld sporbarhed på materialer. Vi udarbejder og udfører bl.a. protokoller som RTM (Requirement Traceability Matrix), FAT (Factory Acceptance Test) og SAT (Site Acceptance Test).
Generelt
En skid unit er en nøglefærdig systemløsning, der kan håndtere en specifik del af en produktions- eller fremstillingsproces. Løsningen er et modul, der er skræddersyet ned i mindste detalje, så den kan indgå i en specifik del af jeres produktionsproces.
Nøglefærdig totalløsning
Efterspørgslen er stigende på denne form for systemløsning, fordi den er fleksibel, tilpasset og gennemtestet FØR den bliver installeret og skal indgå i en produktion. Den leveres nøglefærdig som en totalløsning, fuldt testet. Dermed er installationstiden minimeret og den eksisterende produktion forstyrres mindst muligt.
Hvorfor anvende skid units?
En skid unit eller modulær skid systemløsning er oplagt når en virksomhed udvider, opgraderer eller omlægger sin produktion. Det kan også være at der skal etableres en ny proces, nye ingredienser eller nye produkter.
Skid units anvendes i stigende grad inden for bl.a. følgende industrier; medical/pharma, proces, fødevare, olie- og gas samt kemi.
Hvad er fordelen ved en skid unit løsning?
Fordelen ved modulære systemløsninger, der kan bestå af et eller flere skid units, er blandt andet at de samlede projektomkostninger reduceres, projekttiden reduceres samtidig med at risikoen gennem projektet minimeres.
Dette skyldes bl.a. følgende:
- Én leverandør og ét kontaktpunkt.
- Test af anlæg før levering – FAT.
- Reducerede testaktiviteter på site– SAT.
- Fremstillingen af systemet sker på værksted i kontrolleret miljø.
- Højere sikkerhed for kvaliteten.
- Reduceret pladsbehov.
- Pladsbesparende da units kan bygges meget kompakte.
- Mindre nedetid ved installation og dermed reduceret produktionsforstyrrelser.
- Hurtig og sikker installationsproces.
- Lettere at udskifte systemsektioner, da de er modulopbygget.
På lang sigt er fordelen ved en modulopbygget systemløsning at skaleringen af jeres produktion bliver mere fleksibel i forhold til fremtidige behov, f.eks. ved ændring af produktionsprocesser i forbindelse med fremstilling af nye produkter.
Brug for hjælp?
Skal vi hjælpe dig med din nye skid unit?
Så ring til Jens på +45 45 94 80 02