Renovering af mekaniske akseltætninger
Service og renovering af mekaniske akseltætninger
Nordic Engineering er stolte af at præsentere vores dedikerede servicecenter, hvor vi udfører professionel service og renovering af mekaniske akseltætninger. Vi har mange års erfaring inden for området og er eksperter i at bringe mekaniske akseltætninger tilbage til optimal funktion.
Vores ekspertise
Vores erfarne team har gennem årene specialiseret sig i renovering, lapning, og slibning af alle typer og fabrikater af mekaniske akseltætninger. Vi bestræber os på at forlænge levetiden og funktionaliteten af dine akseltætninger gennem omhyggelig håndtering og professionel bearbejdning.
Miljøvenlig renovering
Vi tror på bæredygtighed og miljøansvar. Ved at renovere og genanvende eksisterende akseltætninger bidrager du til at reducere ressourceforbruget og skåne miljøet.
Vi lagerfører gerne nye og renoverede mekaniske tætninger efter aftale med dig som kunde. Det sikrer hurtig udrykning ved et eventuelt nedbrud.
No Cure, No Pay!
Få et tilbud
Send dine akseltætninger til os og få et tilbud på renovering.
Kan din akseltætning ikke renoveres, så koster det dig ikke en krone.
Her kan vi så tilbyde dig en ny akseltætning til erstatning.
Servicering af akseltætninger
Vi udfører service og vedligehold af mekaniske akseltætninger og tætningssystemer hos vores kunder og på vores værksted.
Vi kan bl.a. udføre følgende:
- Inspektion af tætningssystemer
- Rådgivning omkring tætningssystemer
- Demontering & montering af akseltætninger
- Renovering af tætninger på værksted herunder:
- Demontering og rengøring
- Glasblæsning og polering
- Inspektion og kontrol af alle dele
- Slibning og lapning af glideringe
- Planhedskontrol af glideringe
- Montering og udskiftning med nye dele
- Slutkontrol med testkørsel & trykprøvning af patrontætninger
- Dokumentation f.eks. testrapport, materialecertifikater i henholdt til EN1935/2004/FDA m.v.
Akut renovering med dags varsel
Driftsstop er meget dyrt og det er derfor vigtigt, at du kan opretholde en høj oppetid og at din produktion hurtigt kan komme op og køre.
Hos Nordic Engineering tilbyder vi derfor akut renovering af mekaniske akseltætninger og glideflader med dags varsel, såfremt vi har de nødvendige reservedele på lager.
Kontakt os
Har du spørgsmål eller behov for mekanisk service? Kontakt Henrik på +45 4594 8005 eller service@nordic-engineering.dk, og lad os hjælpe dig med at optimere dine mekaniske tætninger.
Vi ser frem til at samarbejde med dig for at sikre effektive og pålidelige mekaniske løsninger.
Brug for hjælp?
Skal vi hjælpe dig med renovering af dine mekaniske akseltætninger?
Så ring til Henrik på +45 45 94 80 05