DTU

Kunde: Danmarks Tekniske Universitet - Kemiteknik

Specialdesignet fermenteringsanlæg

Udfordringen

Hos DTU havde de brug for et fermenteringsanlæg i form af en tank, som kunne indgå i deres pilothal, som er bygget til at arbejde med GMO (genetisk modificerede organismer) som skulle illustrere og simulere farmaceutiske og biokemiske processer for de studerende i deres forsøgsprojekter. 

Målet var, at de skulle være så realistiske som muligt, og derfor skulle fermenteringsanlægget leve op til den lovgivning og de hygiejnekrav, som industrien stiller (GMP-krav) – og her kunne de se i udbudsmaterialet, at Nordic Engineering kunne leve op til disse. Blandetanken, som Nordic Engineering skulle producere til DTU, skulle være en del af en større fermenterings- og biokemiske proces. 

Det var vigtigt, at tanken kunne bruges så alsidigt som mulig, da den også skulle bruges til forskning og i forbindelse med GMP-kurser på DTU, og dermed skulle være gearet til at kunne håndtere forudsigelige og uforudsigelige processer – hvilket ellers er meget ulig den farmaceutiske industri, hvor det gerne skal være så specifikt som muligt.

Fermenteringsanlægget

Anlægget skulle kunne opbevare fermenteringsvæsker og biokemiske produkter, GMO-materiale i storskala, og tanken skulle være så fuldautomatiseret som muligt. Derfor fik DTU speciallavet en tank med indbygget ekstraudstyr såsom, at tanken skulle have mulighed for at varmebehandle og afkøle, omrøre, indeholde forskellige måleenheder og processtyring af sekvenser – og skulle kunne gøre det ud fra forudindstillede temperaturer. 

Derudover skulle der være mulighed for at sikre, at tanken kunne renses for eventuelle restmaterialer ved tømning eller videreføring af indhold. For at opretholde standarter og hygiejnekrav var det vigtigt, at der blev sikret, at produkter ikke blev kontamineret af eventuelle restmaterialer eller metalorganismer fra tanken, og derfor blev tanken produceret således, at den tålte dampsterilisering som led i at eliminere organismer.

Proces og samarbejde

Da tanken og dets instrumentering og automatisering skulle være så alsidig som mulig, kunne Nordic Engineerings specialister komme med forslag til gode og fornuftige tekniske løsninger baseret på DTUs kravspecifikationer. 

Selvom Steen Larsen har mange års erfaring inden for branchen og det at bygge fabrikker, så mener han, at Nordic Engineering er yderst kompetente:

”Nordic Engineering var gode at samarbejde med – de var kompetente til at vejlede og komme med alternativer, som vi kunne vælge imellem – og de kunne præsentere de tekniske alternativer på en visuel og detaljeret måde så det var intet problem, at det var online”

 Steen Larsen, daglig leder hos DTU Kemiteknik Pilot Plant.

Projektet forløb knap et år fra januar 2020 til december 2020. 

Nordic Engineering leverer automation til nøglefærdige løsninger

DTU er et internationalt teknisk eliteuniversitet, som blev grundlagt i 1829 med det formål at ”udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet”. DTU er uddannelser, forskningsbaserede rådgivning og innovation.

DTU leverer forskningsbaseret rådgivning til danske myndigheder og internationale organisationer og er kendt for at omsætte forskning til nye teknologier gennem tæt samarbejde mellem partnere fra universitetsverdenen, erhvervslivet og offentlige myndigheder.

Processen

Sådan løste vi opgaven

Step 1 – Indledende møde
Vi startede med et indledende møde, hvor vi kortlagde udfordringen, behov, eksisterende forhold og DTUs kravspecifikationer. Dette skulle udgøre basis for designet.

Step 2 – Beregninger af systemet
Da vi havde haft det indledende møde, lavede alle beregningerne for deres kommende anlæg. Dette er også grundlaget for vores prissætning.

Step 3 – Designprocessen
Ud fra kravspecifikationerne fra DTU samt beregninger lavede vi optegninger af deres kommende anlæg i 3D.

Step 4 – Præsentation og godkendelse af design
Vi præsenterede vores tegninger af kommende anlæg. DTU fik tegningerne til gennemtjek og godkendelse.

Step 5 – Produktion af anlæg
Ud fra fremstillingstegningerne indkøber vi alle komponenter og producerede anlægget.

Step 6 – Levering af anlæg
Vi leverede det færdige skitsystem til DTU, hvor vi testkørte det for at sikre, at det virkede, som det skulle.

Anders

Brug for hjælp?

Skal vi hjælpe dig med montering eller installation til din løsning?

Så ring til Anders på +45 43 66 01 33

Scroll to Top